Mirage Loudspeakers OMNI 60 Portable Speaker User Manual


 
brugervejledning
17
MIRAGE OMNI SERIE
Giv Dem venligst tid til at læse alle instruktionerne i denne vejledning, så De
er sikker på, at Deres system er korrekt installeret og fungerer rigtigt.
Gem venligst kassen og pakkematerialet til Mirage højttalerne, så det kan
bruges, hvis højtalerne eventuelt skal sendes til reparation på et service
center. Enheder, der modtages i beskadiget stand på service centeret, og som
ikke er sendt i den originale pakning, vil på kundens regning blive repareret,
renoveret og rigtigt emballeret for returnering.
INDLEDNING
Vi er stolte over at kunne byde Dem velkommen som en ny ejer af en
Mirage højttaler. De bedste komponenter og materialer er fremstillet, så de
overholder nøjagtige standarder, og de er afprøvet ved hjælp af højt udviklet
fremstillings- og kvalitetskontrol teknik for at sikre en enestående ydelse, der
er bedre end andre højttaleres, der koster langt mere. Denne
udviklingsmetode for Mirage OMNI serien har resulteret i en betydelig
forbedring i designet i forhold til andre højttalere med hensyn til ydelse
og udseende.
FIRMAETS HISTORIE
Mirage højttalere og bashøjttalere bliver designet og fremstillet af Audio
Products International Corp., indenfor industrien kaldt ”API”. Det er et
canadisk firma, der blev grundlagt i 1973.API er en af verdens største
fabrikanter af højttalere, og vi eksporterer til mere end 60 lande.
Den berømte Mirage forskergruppe udfører udviklingen af højttalere ved
hjælp af computerbaseret teknik og ved hjælp af mangeartede aflytnings- og
lyddøde rum. Mirage fremstilles på et moderne 15.500 m
2
fabrikationsanlæg i
Toronto, Canada. En talentfuld gruppe af udviklingsingeniører, salgs- og
fabrikationsmedarbejdere fremstiller verdens bedste højttalere, så De kan
nyde en fremragende musik- eller hjemmeteater gengivelse. Nu er tiden
kommet, hvor De sætter Deres system op og oplever miraklet ved Mirage
Omnipolar lyden.
OMNI SERIEN
Hovedformålet med den ny OMNI serie var at fremstille en serie af
højttalere med den mest naturtro og nøjagtige lydgengivelse, der ville virke
fremragende både for gengivelse af hjemmeteater og musik. Det opnåede vi
ved at anvende Mirages nyeste varemærkede Omnipolar teknologi. Denne
teknologi giver den samme mængde af direkte og reflekteret lyd som virkelige
begivenheder, og man opnår derved den mest realistiske gengivelse af både
musik og hjemmeteater.
HVAD ER OMNIPOLAR?
Omnipolar teknologi anvender rummets naturlige refleksioner til at skabe en
bedre virkelighedsfornemmelse. Det gøres ved at genskabe det samme
forhold mellem reflekteret og direkte lyd – 70% reflekteret og 30% direkte,
der findes i et typisk aflytningsrum over hele verden. En konventionel højttaler
giver kun 30% reflekteret lyd. Mirage Omnipolar højttalere giver den ekstra
reflekterede lyd, der skaber en mirakuløs tredimensional lydfornemmelse i
Deres hjem.
HØJTTALERGITRE
Bortset fra OMNI FX har alle modellerne i OMNI serien 2 gitre. Det øverste
gitter, der dækker Omnitech enheden, påsættes først. Derefter anbringes det
underste gitter, der dækker forsiden af højttaleren.
PLACERING AF HØJTTALER
Mirage OMNI er designet til stor ydelse i mange forskellige miljøer. Ikke desto
mindre giver vi her nogle få gode råd, der vil hjælpe Dem til at opnå den
bedste ydelse og den fulde fornøjelse af højttaleren
Højre og venstre kanal
Tommelfingerregelen for placering af højttalerne er, at afstanden mellem
højttaleren og lytteren skal være ca. 1
1
/
2
gang afstanden mellem højttalerne. Et
eksempel: Hvis højttalerne er bedst muligt anbragt med 1,8 m afstand, findes
den bedste lytteposition i en afstand på 2,4 m.
Den ideelle højde for højttaleren er omkring øreniveau, når lytteren sidder
ned. For reolmodellerne OMNI 50, OMNI 60, OMNI CC og OMNI FX kan
dette gøres ved anvendelse af den anbefalede OMNI stand.
Midterkanal
En midterkanal forventes at gengive ca. 60% af en films lydspor, hvoraf det
meste er dialog. For at bibeholde fornemmelsen af, at stemmen kommer fra
skuespillerens mund, bør OMNI-CC og OMNI FX anbringes centralt mellem
højre og venstre OMNI højttaler og over eller under fjernsynet.
Surround kanal
Surround højttalerne bør anbringes ved siden af og en smule bag det
foretrukne lytteområde – på en bag- eller sidevæg eller i loftet – så man
opnår en fornemmelse af rumklang og atmosfære, uanset til hvilket formål
Surround Sound anvendes.
MONTERING PÅ VÆG
Den begrænsede størrelse og Omnipolar spredningen for de alsidige OMNI
50, OMNI 60, OMNI CC midter kanal og OMNI FX surround højttalere gør,
at de med lethed kan monteres på en væg.
OMNI FX kommer med et specielt designet vægbeslag. Skru først beslaget
fast på væggen. Det anbefales at anvende ankre ved montering på vægge af
gipsplader for at sikre en solid fastgørelse. Løsn derefter den store bolt bag på
OMNI FX en smule, ca.
1
/
2
omgang, til den stikker så langt ud, at den passer
ind i det store hul i beslaget.Til sidst sættes boltens hoved ind i beslaget. Så
OMNI FX er hængt op.
OMNI 50, OMNI 60 og OMNI CC midterkanal højttalere har en indsats, der
passer til et Macromount vægbeslag (ekstraudstyr). Det alsidige Macromount
beslag giver den mest solide vægophængning, og hullet passer til den 3/8”, 16
gevind indsats, der sidder bag på de nævnte OMNI modeller.
Almindeligvis er den anbefalede højde ca. 1,8 m. Men der kan være steder,
hvor dette ikke er muligt. Hvis en OMNI højttaler monteres på en væg i en
højde på mere end 1,8 m, anbringes den, så gitteret vender nedad. Hvis
OMNI højttaleren anbringes lavere end 1,8 m, monteres den, så gitteret
vender opad.